Tak for sidst - kh. Erik

Tja, så blev det mandag igen og tid til endnu en udforskning af vores alle sammens betonbunker. Vi bestræber os på det umulige; at finde inspiration i kyniske omgivelser i en hverdag som ellers synes fortabt og fyldt med beton og forelæsere som går i ét med murene.

De sidste par uger har vi været yderst fascinerede af et "kontor" på gangen med kemilokaler. Godt nok har vi kun kigget ind af vinduet, men muligheden for at komme inden for, er tilsyneladende særdeles begrænset. Se på det vedlagte billede og bemærk bunken med dokumenter, mapper, lommebøger og kaffepletter spredt ud over det meste af lokalet. I vinduet lå en lille ensom konvolut (arh, ensom var den vel egentlig ikke blandt sine e^x'te venner) hvorpå der stod trykt "Lektor Eivind Skou". Hvem er denne mand?!? Hvordan kan han rode så meget? Har han et fremtidssikret system i sit rod, så han kan finde en kvittering fra kantinen dateret tilbage i 80'erne? Én ting er helt sikkert. Vi skal have fat i den mand, han må have et vildt hår.

Vi havde i samråd besluttet os for, at gå den lange og kedelige vej fra den ene ende af Gedehytten ned til hovedindgangen, men det skulle vise sig at blive en længere tur på mere end én måde. JC mente absolut, at samtlige sedler på de 1001 (nej, dataloger - et-tusinde-og-én) opslagstavler skulle granskes for finurligheder og billeder af sjove mennesker. Utallige grineflip senere, nåede vi heldigvis frem. Tæt på læsesalen, oven over hovedindgangen, vandrede vi rundt og betragtede de flittige studerende som sad med næsen begravet i bøger og havde alt for travlt til at bemærke vores papparazzi adfærd. Eller måske kunne de bare godt lide det. Da vi passerer en dør ind til et kontor, er det umuligt ikke at få øje på to styks chokoladebar (Center chokolade, mmm) som faktisk hænger på døren med et stykke tape. Alternativ form for pakkekalender, men hvorfor var de ikke spist endnu? Havde jeg været en fræk nisse, var de for længst røget i min delikate kråse.

Hos "The International Office" beliggende tæt på administrationen, fik vi kigget på verdenskort. En masse små magneter på kortet vidnede om, hvor de har været med til at sende folk hen og modtage folk fra. Det virkede meget logisk, lige med undtagelse af de magneter som var placeret midt i Atlanterhavet, 500 km nord for Færøerne eller i Polen. Ud for hver enkelt kontor var der placeret et mini whiteboard på væggen med en tilhørende tusch. Vi syntes, det var synd, at der slet ikke stod noget på det ene whiteboard og den kvinde som sad derinde kunne godt virke lidt ensom. Hvordan det skete, er uvist, men efter vi havde været der stod der på tavlen "Tak for sidst, kh Erik" - se billedet.

Vores færden endte i boghandlen hvor vi fandt ud af, at man kunne købe fedt tøj med uni-logo på og knap så fedt tøj med uni-logo på. Specielt en lilla langærmet t-shirt tiltrak vores opmærksomhed eftersom den var påhæftet et A4 ark hvorpå der stod "Lækker lilla langærmet t-shirt. 50,-". Just in case you couldn't see it... måske de burde overveje at afskrive den t-shirt fra lageret, sætte den på en heks til Skt. Hans aften og give designeren en grum advarsel. Til gengæld vakte en kittel noget mere begejstring i butikken, så den måtte lige prøves på JC's idealkrop. Til under hundrede kroner, vil jeg mene det er et fordelagtigt køb og så ser man jo meget klogere ud. Gad vide hvor vind- og vandtæt den er, hvis man skulle bruge den som en slags sommerjakke.

Vi glæder os til freaky friday i baren. Husk campinghabitten!