Idræt er mange ting

Så kører udforsknings expressen endnu engang og denne gang er vi stoppet forbi svømmehallen, træningshallen og Danmarks mindste kiosk. Dataloger er, som alle ved, ikke ret meget for idræt og det var derfor et oplagt sted at udforske lidt nærmere, for at se hvor slemt det i virkeligheden var.

Definér "hygiejne"
Det viste sig, at være en særdeles afslappende runde denne gang. Minderne væltede frem og jeg kunne pludselig huske hvordan det var, at blive slæbt til svømning i folkeskolen. Eller slæbt er nok så meget sagt, vi blev faktisk kørt med bussen til en anden skole som var så privilegeret at have egen svømmehal. Jeg husker tydeligt omklædningsrummet og en kæmpe plakat med en mand som viste hvor henne på kroppen det var vigtigst at vaske sig, inden man skulle i bassinet. Armhulerne og fødderne var indkredset med store røde cirkler, mens skridtet, meget pædagogisk, var overskummet med sæbe - men ingen rød ring. Jeg gad godt vide om alle mine klassekammerater fattede pointen eller om de måske på mystisk vis gik ud fra, at skummet i skridtet var en automatisk bivirkning affødt af skrubben de markerede steder...

Desværre kunne ansjosen og jeg ikke komme ind i svømmehallen uden at klæde om først (vi ved godt, I ville have sat pris på billeder af vores kroppe, men det skal man altså gøre sig fortjent til) og dørene ind til tør-områderne i svømmehallen var låste så det blev til et par spionbilleder udefra. På et par bænke uden for omklædningsrummet var 4-5 pensionister mødt op og var godt i gang med at knevre løs om weekendens strabadser, eller mangel på samme. Nu skulle de satme ind og svømme og det kunne kun gå for langsomt. Det er da hyggeligt, at de sådan kan mødes og komme hinanden lidt ved i det våde element.

En tom slikautomat og en lukket kiosk

Et par minutter senere skulle det vise sig, at vi fandt Danmarks mindste kiosk - jep, den befinder sig på SDU i Odense. Som billedet nok så fint illustrerer, viste den vej til kiosken, men heldet var desværre ikke med os. Kiosken var lukket og tilbage stod kun en slikautomat som var tæt på at miste sin status som dette. Gad vide om den bare bliver plyndret oftere end de andre på uni, eller om det i realiteten er længe siden den er blevet fyldt op sidst. It remains a mystery.

Nuvel, eftersom vi ikke kunne presse en dråbe mere spænding ud af svømmehallen og dens omgivelser, forlod vi den til fordel for idrætshallerne. Ikke, at det var meget mere sindsoprivende, men lidt volleyball blev der da spillet. I øvrigt er omgivelserne meget kælder-agtige. Bedst som man har indtryk af, at rende rundt i en fangekælder i thailand hvor fugten driver ned ad væggene, lugten kradser i næsen og man kan høre fjerne råb og skrig, passerer man en dør ind til en hal hvor flere mennesker åbenbart får undervisning i idræt, sport, fysisk udfoldelse - you name it. Andre rum var deciderede omklædningsrum, men der var virkelig forskel på det ene til det andet. Jeg tror billederne fortæller lidt om kontrasten fra et rum til et andet. Hvad sker der for de svenske farver i det ene rum? :)

Access denied

Vores studiekort kunne desværre ikke give os adgang til de sejere detaljer som for eksempel atlektik- og cricketbanen og redskabsgymnastikken. Muligvis skal vi have allieret os med en idrætsstuderende så vi kan komme lidt tættere på deres verden en dag. I et afsides lille rum fandt vi dog et par redskaber som jeg selvfølgelig lige skulle markere mig på. Der var intet at udsætte på funktionaliteten, så det er da lidt synd de bare skal stå der og ikke blive brugt til noget som helst når de kunne sprede glæde blandt folket.

Ude i friheden igen, mente JC at vi skulle gå rundt om bygningerne i stedet for at gå inden for. Ud fra billedet at dømme, tror jeg han fortrød lidt, eftersom det var ret koldt og vi skulle over en mudret græsplæne. Hvis vi ikke havde passet på, kunne vi næsten have risikeret at få beskidte sko...

Næste uges udforskning indebærer et besøg hos administrationen og studievejledningen. Derudover får vi en "secret guest" til at udtale sig i nær fremtid omkring udvalgte emner.

5 sekunder af din tid - ja tak
Hvis du har idéer til områder der skal udforskes, spændende personer du mener gør en forskel eller blot er finurlige, så smid en mail til pederboy (at) hotmail (dot) com omgående og vi skal se hvad det kan drives til. Hvis du er virkelig heldig, får du måske en smule credit her på bloggen (i skriftstørrelse 4pt, farve: hvid)

Until next post...

2k+4*2, 11111011000, 2008

Hvilken blog byder du uventede gæster?
Ja ja, kun godt en måned inde i det nye år, er vel ikke for sent at ønske vores læsere et godt nytår. Vi håber, I har fyret den af på det groveste, for det har vi. JCs nytårsforsæt er, at blive klippet (bare engang i 2008) og mit er, at snuppe et fodbad, ligeledes blot engang i indeværende år. Man må jo gøre hvad man kan, for at følge med tiden.

Det er mere end svært, at komme i gang med at skrive indlæg til bloggen, når man næsten ikke har en eneste time på uni i januar og derfor ikke tager sig sammen til at udforske så meget som man gerne ville. Nuvel, stop whining and get to it, blev der sagt!

Sidst vi var på udforskning, gik det ud over fakultetet for historie og det humanistiske fakultet. Det var faktisk lige op til jul og tro mig, det var ikke småting, vi stødte på. Hvis du brækker dig over, at læse om jul, bør du nok skippe dette indlæg og vente til det næste - så er det sagt.

På besøg hos bedsteforældrene
Lad mig lægge ud med at fastslå, at man på fakultetet for historie pludselig føler man har været der før, på en helt speciel måde. Her er lunt, trygt, roligt og menneskerne vi mødte, smilede til os, endda kun lidt skævt. Selvom fakultetet ikke er det mindste af sin slags, var det yderst begrænset hvad vi kunne finde, af interessante ting og sager at fotografere og udforske. Netop dér gik det op for os, at stemningen vi kunne genkende på en speciel måde, selvfølgelig var stemningen hjemme fra mormor og morfar, hvor tiden står stille og hvert eneste besøg er som at genopleve det forrige. Selv vvs installationerne var tilsyneladende blevet metaltrætte eftersom vi passerede en dør, med et A4 ark påklæbet med en meget sigende tekst - jeg tror billedet illustrerer det ret godt. Om ikke andet, skal folkene da have ros for, at kunne formulere sig klart og letforståeligt. Måske overstregningsfarverne er en slags advarselssignal til de som ikke orker, at læse teksten; gul farve - fare på færde, grøn farve - gå videre ind til du ser en seddel med KUN denne farve, så er du i sikkerhed.


Undervejs stødte vi på et mini bibliotek med en del utroligt intetsigende historiebøger. Jeg bad JC læse et kapitel i en tysk bog med titlen "Krieg - warum doch?" skrevet af en H. Itlerismus og den vakte nogle særlige følelser i den sensitive unge knøs. Hvor heldigt var det ikke, at en af os havde en pakke kleenex med? Sådan en kan jo komme til gavn i alskens akutte tilfælde. I'll leave that hanging.

Forklaring følger...?
Efter at have set hvad der var, at se hos de historiestuderende, drukket en kop af deres kildevand og sagt hej til en vejleder som utroligt gerne ville hjælpe os med opgaven, var det tid til at sætte kursen mod det humanistiske fakultet. Noget af det første, der fascinerede os, var endnu en oplysnings seddel til brugerne af biblioteket. Først havde man forsøgt sig med et enkelt A4 ark med en illustration af cola, mad, chokoladebarer og cigaretter med en stor rød ring og en streg henover. Umiddelbart ville jeg tolke det som et forbud, men hey, nu læser jeg ikke humaniora, så hvad ved jeg. Denne seddel havde åbenbart ikke haft den ønskede effekt på brugerne af biblioteket, hvilket resulterede i en slags brugsanvisning til den første seddel. Klik på billedet for at nærlæse instrukserne. Så meget arbejde for en enkelt linie: "Dvs. det eneste du må indtage herinde er vand!!". Det lo vi meget af...

Definitionen på julepynt
På sekretariatet var der julestemning. Nøj, hvor var der stemning. Juletræet med sin pynt, kravlenisser og kaffe en masse, så var stilen lagt. Alligevel var der et enkelt tvist på situationen, da vi studerede juletræet nærmere. Stjernen var der skam, men den hang ikke alene på toppen. Med en rød piberenser snoet om sin hals, hang en bamse fra træets top og så mere end livløs ud i øjnene. Hvilket herligt signal at sende op til jul. Kan I forestille Jer, hende der dumpede til eksamen, komme stortudende, ulykkelig og med rødsprængte øjne over på sekretariatet for at få lidt opmuntring fra en vejleder og det første hun ser, når hun træder ind i bygningen, er en bamse (der i øvrigt minder om hendes egen derhjemme) som er ved at blive godt og grundigt hængt. O, julen havde minsandten englelyd på det tidspunkt.

Vi vandrede rundt på nogle gange, men fandt egentlig ikke rigtigt noget særligt. Pludselig kom vi ind i et mindre køkken som var tilknyttet sekretariatet og en dame stod og hældte kaffe i en større kop, så hun ikke skulle rende flere gange end højst nødvendigt. Ind kommer JC og jeg hvorefter vi bare står og kigger os rundt omkring. Kaffedamen spørger os om vi søger nogen bestemt hvortil jeg siger, at vi bare skal have tiden til at gå, men det er åbenbart ikke svar nok. "Skal I ind til studievejlederen? Så kan jeg lige hente hende til Jer". Nej tak, DAME. Og væk var to datalogistuderende så hurtigt som Windows Vista æder dine RAM.

Efter endt udforskning blev det til en lille slapper i den hyggelige sofagruppe og så var vi faktisk klar til at holde juleferie. Næste udforskningspunkt er ikke fastlagt endnu, men lur mig, om ikke vi finder på noget på mandag eller tirsdag. Vi skrives ved.

"Jeg har kun forhold hvor der ikke eksisterer tarmsystemer" - citat, anononym kvinde